Gymnastikforeningen Præstø Fjord

Hvad er Tumbling?

Tumbling er gymnastikkens Formel 1

Tumbling er for gymnaster, der elsker fart, kraft og kontrol. Det er springgymnastik, udelukkende på bane – med fokus på kraftfulde, flydende springserier, primært baglæns. Her handler det om teknik, styrke og smidighed, og hvordan man sammensætter de roterende momenter til en eksplosiv serie i konstant fremdrift.

Konkurrencer

I løbet af sæsonen afholdes der 4 Power Series, hvor gymnasterne konkurrerer i forskellige rækker – fra begyndere til elite niveau. Derudover er der også Hold DM og forbundsmesterskab. 

Resultater vi er stolte af

I sæsonen 2024–2025 sprang UPS-pigerne sig til hele:

🥇 16 guldmedaljer
🥈 11 sølvmedaljer
🥉 10 bronzemedaljer

Det er ikke bare flotte tal – det er resultatet af dedikation, sammenhold og benhårdt arbejde.

UPS – Udtaget Pige Springere er Gymnastikforeningen Præstø Fjords tumbling-satsning for ambitiøse og engagerede piger, der brænder for springgymnastik. Holdene er for gymnaster, der vil mere end “bare gå til gymnastik” – her er der både fart på udviklingen, plads til sjov og masser af fællesskab.

Mere end et gymnastikhold
UPS er et fællesskab! Vi tager sammen til konkurrencer, ekstra træninger og opvisninger. Vi hepper, griner, udvikler os og skaber minder sammen. Her får man ikke bare bedre spring – man får venner for livet, fordi livet skal leves forlæns, men springes baglæns. 

To hold – samme mål: Venskaber, vilje og vilde spring

UPS Aspirant er for piger, der er klar til at tage de første skridt ind i konkurrence verdenen. Her arbejdes der intensivt med teknik, kropskontrol og mod. Holdet fungerer som et talentudviklingsmiljø, hvor vi opbygger stærke, ansvarlige gymnaster.

UPS Talent er næste skridt – for de piger, der er udtaget til at træne og konkurrere på højt niveau. Vi arbejder med avancerede spring, styrketræning og konkurrence forberedelse. Ambitionen er at skabe nogle af Sjællands (måske Danmarks) dygtigste tumblere – og samtidig have det sjovt undervejs.

NYT i sæson 2025/2026

Vi tager til Riccione i sommeren 2026!
UPS deltager i Festival del Sole – en kæmpe international gymnastikfestival i Italien. Det bliver en uge med opvisninger, strand, fællesskab og oplevelser for livet!

Fakta om UPS Aspirant

Træningstider: Mandag kl. 16.30 – 18.30 

Alderstrin: Piger fra 3.–8. klasse

Udtagelseskrav: Minimum: araber og flikflak med let modtagning. Vi vurderer også teknik, mod og træningsparathed. Udtagelse i uge 37. Det er et krav, at man samtidig går på PowerGirls eller TDS.

Træningssted: Multicenter Præstø – Springcenteret

Pris: Se https://gpf.dk/gymnastik-tumbling/ – derudover kommer udgifter til dragt og holdtrøje.

Tilmelding: Kun efter udtagelse, efter de åbne træninger i uge 35/36

Instagram: @gpf_ups – følg med i hverdagen på holdet!

Spørgsmål: Interesserede kan kontakte os via Messenger til Mike Skovgaard Witte eller møde op til åbne træninger.

Fakta om UPS Talent

Træningstider: Mandage kl. 18.30 – 20.30 & torsdage kl. 18.00 – 20.00

Alderstrin: Piger fra 4. – 9. klasse

Udtagelseskrav: Minimum: 3 flikflak i træk med let modtagning. Fokus på teknik, styrke og modenhed. Udtagelse i uge 37.

Træningssted: Multicenter Præstø – Springcenteret

Pris: Se https://gpf.dk/gymnastik-tumbling/  – derudover kommer udgifter til dragt og holdtrøje (genbrug for sidste sæson). Dertil licens og konkurrence gebyrer.

Tilmelding: Kun efter udtagelse, efter de åbne træninger i uge 35/36

Instagram: @gpf_ups – følg med i hverdagen på holdet!

Spørgsmål: Interesserede kan kontakte os via Messenger til Mike Skovgaard Witte eller møde op til åbne træninger.