Gymnastikforeningen Præstø Fjord

Et 10 ugers træningsforløb på lukket hold – opstart 15. august 2026. 

Drømmer du om at komme godt i gang med træningen – eller finde motivationen igen? 

Måske har sofaen fået lidt for meget magt, du ønsker at tabe et par kilo, få mere energi i hverdagen eller blot kunne bevæge dig lettere. Uanset dit udgangspunkt er Fit to the Plan skabt til dig, der ønsker en tryg og motiverende start. Du bliver en del af et lukket hold med maks. 15 deltagere, hvor der er tid til den enkelte, et stærkt fællesskab og fokus på at skabe gode vaner, der holder – også efter de 10 uger. 

Hvad får du?
I løbet af de 10 uger træner vi sammen to gange om ugen med varieret og motiverende træning:

  • Indoor Cycling med efterfølgende afspænding
  • Cirkeltræning med fokus på styrke og kondition
  • Gulvøvelser, der styrker balance, bevægelighed og stabilitet

Træningen tilpasses, så alle kan være med – uanset alder og nuværende form.

Forløbet
Ved opstart møder du underviserne og de øvrige deltagere, og du får en introduktion til hele forløbet.

Både ved start og afslutning gennemfører vi en række enkle fysiske tests, så du kan følge din udvikling og se dine fremskridt gennem de 10 uger.

Forløbet er for dig, som

  • ønsker en motiverende og tryg start på en mere aktiv hverdag 
  • kan komme op og ned fra gulvet og deltage i almindelige gulvøvelser 
  • har lyst til at deltage så ofte som muligt gennem hele forløbet
  • er klar til at arbejde med både motivation og gode vaner omkring kost og træning

Praktiske oplysninger

  • Opstart: 15. august 2026 
  • Varighed: 10 uger (sidste gang 22. oktober 2026) 
  • Holdstørrelse: Min. 5 – maks. 15 deltagere
  • Pris: 495 kr. 
  • Undervisere: Stine, Stig og Ulrich, som guider og motiverer dig hele vejen. 

Ugeplan – hver uge består af:

  • 1 træning med Indoor Cycling og afspænding 
  • 1 træning med enten gulvøvelser eller cirkeltræning samt undervisning

Se den fulde oversigt over de 10 ugers program.

Klar til at være med?
Pladserne er begrænsede til 15 deltagere, så alle får den nødvendige opmærksomhed og vejledning. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@gpf.dk.

Tilmeld dig Fit to the Plan i dag – og tag det første skridt mod en stærkere, sundere og mere aktiv hverdag.