Gymnastikforeningen Præstø Fjord

Gymnastik for unge

Spring, rytme, dans, tumbling – masser af energi og stærkt fællesskab! 

Kontingent og sæson

Kontingentet er oplyst under holdbeskrivelsen, og omfatter træning fra uge 36 til sæsonafslutning lørdag den 20. marts 2027 – med mindre andet er oplyst ved det enkelte hold. Læs mere om kontingent og sæsonen her.

For børnehold er der i kontingentet indregnet betaling for t-shirt/dragt og holdfoto.

Børnerabat
Til børn der gerne vil gå på mere end ét gymnastikhold tilbyder vi ved sæsonstart rabat på 200 kr. Rabatten opnås ved at kontakte os på info@gpf.dk INDEN tilmelding på hold nummer to. Rabatten kan opnås én gang. Læs mere om børnerabat her.

Kontingenthjælp
Kontakt os på mail kasserer@gpf.dk for oplysninger om støtteordninger.

Træningsfaciliteter
Find vores træningsfaciliteter her.

Tilmelding

Tilmelding foregår under holdbeskrivelserne til de enkelte hold.

Tilmelding er bindende for perioden. Indbetalte kontingent refunderes indenfor de første 14 dage efter sæsonstart, eller kun i særlige tilfælde efter aftale med bestyrelsen. Du har altid mulighed for 2 prøvetimer inden tilmelding. Se i øvrigt vores handelsbetingelser.

Gymnastik arrangementer
I løbet af sæsonen afholdes der flere forskellige events for børn – læs mere her. Events er som udgangspunkt en del af kontingentet, men der kan være opkrævning til f.eks. forplejning.

Ropeskipping/sjipning (fra 1. klasse)

På ropeskipping tager vi den klassiske frikvarters-sjipning til et højere niveau, når vi sjipper i både dobbelt dutch, langt tov, enkelttove og meget mere. Vi lærer en masse seje tricks og har det samtidig rigtig sjovt. Sjipning er en sport, hvor man træner kondition, koordinering, og hvor man med sikkerhed får pulsen op. Der er plads til sjov og kreativitet, når vi bruger sjippetovet på forskellige måder og udfordrer motorikken. Holdet er både for drenge og piger fra 1. klasse.

Første træning i uge 36.

Torsdage kl. 17.30 – 18.45, Præstø Skole – gymnastiksalene

Instruktører: Charlotte, Anne Sofie, Andrea, Freja, Liva N., Emilia, Dagmar, Nora 

Kontingent: 995 kr. (inkl. t-shirt og holdfoto)

Ropeskipping/sjipning - Øvede

Øvede sjip er et hold for øvede sjippere, som i forvejen er gode til at sjippe, men ønsker at lære endnu mere. For at gå på holdet kræver det derfor, at man kan en række tricks som fx toat, EB, dobbelthop (med variationer), samt basis-tricks som 180º, klokke, simple kast osv. På holdet vil vi i fællesskab skabe rammen for træningerne og sammen finde og lære nye tricks. Efter de første par træninger vurderer vi om deltagerne har det rette niveau til at kunne deltage på holdet

Første træning i uge 36.

Torsdage kl. 16.30 – 17.25, Præstø Skole – gymnastiksalene

Instruktører:  Andrea, Freja

Kontingent: 915 kr. (inkl. t-shirt og holdfoto)

PSB - Præstø Super Boys (4. - 9. klasse)

PSB er drengegymnastik og spring på den sjove måde. Vi giver den fuld gas med masser af spring til fed musik. Kom og vær med – her er plads til alle drenge. Det vigtigste er, at du har lysten til at være med, så sørger vi for at du lærer en masse gymnastik og spring på det niveau, der passer til dig – uanset om du er ny i gymnastikkens verden eller allerede nu er en super dygtig gymnast. Præstø Super Boys er Sydsjællands fedeste drengehold.

Vores træning foregår i springhallen i Præstø Multicenter, og hvis det er muligt vil vi en gang imellem tage til DGI Husets Spring- og bevægelsescenter i Vordingborg. 

Første træning uge 36.

Onsdage kl. 17.30 – 19.25, Præstø Multicenter – springhal

Instruktører: Palle, Robert, Henrik

Kontingent: 1.295 kr. (incl. t-shirt og holdfoto)

Rytme og dans select (piger 13-20 år)

Desværre bliver holdet alligevel ikke oprettet pga. manglende instruktør!
Er du vild med at danse, og vil du udvikle dig sammen med andre, der deler din passion? Så er Rytme og Dans Select holdet for dig. Holdet er for piger i alderen 13-20 år med fokus på hiphop især, fede koreografier, teknik og masser af danseglæde. Vi træner målrettet, udfordrer os selv og udvikler os sammen – men der er også masser af grin, fællesskab og gode oplevelser undervejs.

Går du i 6.-9. klasse, er holdet et supplement til dig, som også går på TDS (dvs. et krav, at du også går på TDS). Fra 9. klasse og op til 20 år er holdet åbent for alle piger, der har lyst til at danse og være en del af et stærkt fællesskab.

Fredage kl. 18.00 – 19.30, Præstø Multicenter – dansesal

Instruktør: –

Kontingent: 830 kr. 

TDS - Teen Dance & Spring (piger fra 6. klasse)

Det er NU, du skal slå til, hvis du vil have to af ugens fedeste timer hver tirsdag aften sammen med andre piger, der elsker gymnastik! Er du vild med adrenalinen, når du sætter af i trampolinen eller springer med fuld fart ned ad banen? Eller elsker du at udtrykke dig gennem dans og bevægelse til musik? Hos TDS er der plads til begge dele. 

Som rytmer arbejder du med alt fra moderne dans og hiphop til klassisk rytme. Vi fokuserer på teknik, udtryk og fede koreografier.
Som springer udvikler du dine spring i vores fantastiske springcenter med alt fra pomfritgrav til stortrampoliner – og vi tilpasser niveauet, så du bliver udfordret. Der vil også være redskabsserier, som springerne kan indgå i.

I løbet af sæsonen arbejder vi frem mod et spændende og gennemført opvisningsprogram. Du kan derfor forvente et show med masser af energi, udtryk og overraskelser! Lyder det som noget for DIG? Så tøv ikke – vi garanterer sved på panden, smil på læben og et stærkt fællesskab, mens du udvikler dig og har det sjovt.

Første træning i uge 36.

Tirsdage kl. 18.00 – 19.55, Præstø Multicenter – springhal/hallen

Instruktører: Johanne, Josefine, Katrine, Sebastian, Emil, Christian, Rebecca, Alma

Kontingent: 1.995 kr. (incl. dragt og holdfoto)

UPS Aspirant - Udtaget Pige Springere (fra 3. - 8. klasse)

For piger i 3.–8. klasse, der vil tage deres spring til næste niveau.
Drømmer du om at komme på UPS Talent og deltage i tumblingkonkurrencer? Så er UPS Aspirant det perfekte sted at starte! 

Som noget nyt, træner holdet to gange om ugen. 

På holdet arbejder vi målrettet med baglæns banespring, teknik og styrke – alt sammen for at gøre dig klar til en mulig udtagelse til UPS Talent. Træningen er seriøs, men der er også masser af grin, fællesskab og motivation undervejs. 

For at være med på holdet skal du kunne: 

  • Lave et sikkert araber-spring
  • Lave en flikflak med let modtagning
  • Have god kropskontrol og lyst til at arbejde med rettelser og feedback 

Sæsonstart: 27. august 2026
Obligatorisk udtagelse: 7. september 2026

Der er et begrænset antal pladser på holdet. Det er ikke længere et krav at gå på et andet springhold i foreningen – men vi anbefaler det. 

Vi forventer, at du deltager aktivt i både opvarmning, fælles træning og frie spring. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære og udvikle dig – resten hjælper vi dig med. 

Bliver du klar i løbet af sæsonen, er der mulighed for at deltage i udvalgte tumblingkonkurrencer. 

UPS Aspirant er dit springbræt til næste niveau – og en oplagt mulighed for at finde ud af, om konkurrencetumbling er noget for dig. Her får du de bedste forudsætninger for at udvikle dig og måske tage næste skridt mod Talent-holdet. 

Der må påregnes udgift til dragt. Holdtrøje er frivillig. 

Livet skal leves forlæns – men springes baglæns! 

Mandage kl. 16.30 – 18.25, Præstø Multicenter – springhal
Torsdag kl. 17.45 – 19.15, Præstø Multicenter – springhal 

Instruktører: Mike, Bethina, Mynthe, Aksel, Leila 

Kontingent: 2.310 kr. (inkl. holdfoto) 

UPS Talent - Udtaget Pige Springere (fra 4. - 9. klasse)

UPS Talent er for dig, der elsker baglæns banespring og vil tage dit niveau til det næste step. Vi træner målrettet med teknik, styrke og tumbling på airtrack – og deltager i ca. 6 konkurrencer i løbet af sæsonen. 

Vi træner to gange om ugen i et seriøst, men motiverende miljø, hvor der er fokus på både udvikling og fællesskab. 

For at gå på holdet forventer vi, at du: 

  • Elsker at tumble og giver den gas til hver træning
  • Deltager aktivt i opvarmning og træning
  • Kan lave 3 flikflak i træk med let modtagning til udtagelsen 

Sæsonstart: 27. august 2026
Obligatorisk udtagelse: 7. september 2026. 

Selvom du har niveauet, er der ikke garanti for en plads – der er nemlig et max antal deltagere. Er du tæt på niveauet? Så mød op fra sæsonstart – vi hjælper dig med at blive klar til udtagelsen. 

I løbet af sæsonen vil der være ekstra træninger med ekstra fokus på teknik og flere spring. 

Der må påregnes udgifter til:

  • Konkurrence licens (GymDanmark)
  • Konkurrencer og transport
  • Obligatorisk dragt og holdtrøje 

Livet skal leves forlæns – men springes baglæns! 

Mandage kl. 18.30 – 20.25, Præstø Multicenter – springhal
Torsdage kl. 18.45 – 20.45, Præstø Multicenter – springhal

Instruktører: Mike, Bethina, Kamilla, Jakob

Kontingent: 2.570 kr. (inkl. holdfoto)