Gymnastikforeningen Præstø Fjord

Gymnastik
Børnehold fra 0. klasse

Vi tilbyder gymnastik til både børn, unge og voksne i alle aldre – herunder ses vores tilbud til børn fra 0. klasse og op.
Under vores vifte af gymnastikhold for børn udbyder vi også MGP Dans, Ropeskipping/sjipning og tumbling.

Kontingent og sæson

Kontingentet er oplyst under holdbeskrivelsen, og omfatter træning fra uge 36 til sæsonafslutning lørdag den 20. marts 2027 – med mindre andet er oplyst ved det enkelte hold. Læs mere om kontingent og sæsonen her.

For børnehold er der i kontingentet indregnet betaling for t-shirt/dragt og holdfoto.

Børnerabat
Til børn der gerne vil gå på mere end ét gymnastikhold tilbyder vi ved sæsonstart rabat på 200 kr. Rabatten opnås ved at kontakte os på info@gpf.dk INDEN tilmelding på hold nummer to. Rabatten kan opnås én gang. Læs mere om børnerabat her.

Kontingenthjælp
Kontakt os på mail kasserer@gpf.dk for oplysninger om støtteordninger.

Træningsfaciliteter
Find vores træningsfaciliteter her.

Tilmelding

Tilmelding foregår under holdbeskrivelserne til de enkelte hold.

Tilmelding er bindende for perioden. Indbetalte kontingent refunderes indenfor de første 14 dage efter sæsonstart, eller kun i særlige tilfælde efter aftale med bestyrelsen. Du har altid mulighed for 2 prøvetimer inden tilmelding. Se i øvrigt vores handelsbetingelser.

Gymnastik arrangementer
I løbet af sæsonen afholdes der flere forskellige events for børn – læs mere her. Events er som udgangspunkt en del af kontingentet, men der kan være opkrævning til f.eks. forplejning.

Tju Bang (førskole/5 år - 0. klasse)

 Tju Bang er for drenge og piger i førskolealderen og 0. klasse. Træningen foregår i spring centret, hvor der er fuld fart på fra starten og sved på panden er en garanti. Vi skal øve os på en masse seje spring på springcentrets fede redskaber – så vi alle bliver bedre til møller, saltoer, ruller som bliver til saltoer, kraft og flik over luftrulle samt håndstand, når vi springer i stortrampolinerne, fasttracken, airtrack og meget mere. Vi skal bruge hele kroppen, brænde en masse krudt af, og have det sjovt i fællesskab med andre børn.

Første træning uge 36.

Torsdage kl. 16.30 – 17.40, Præstø Multicenter – springhal

Instruktører: Christina, Rebecca, Katrine, Peter, Josefine, Mynthe, Frederikke

Kontingent: 805 kr. (inkl. t-shirt og holdfoto)

Turbodrenge (1. - 3. klasse)

Holdet er for drenge, som er klar til at give den gas med en masse gymnastik. Træningen foregår i springcenteret, hvor vi skal lære spring og teknikker i bl.a. stortrampolin, på bane og i springgrav. Vi skal også lave styrketræning, så vi kan blive bedre til at stå på hænder og hoppe højere. Holdet er for drenge på alle niveauer og selvom man ikke har lavet gymnastik før, kan man sagtens være med

Første træning uge 36.

Onsdage kl. 16.00- 17.25, Præstø Multicenter – springhal

Instruktører: Maria, Brian 

Kontingent: 1.130 kr. (inkl. t-shirt og holdfoto)

KapowPiger (1. - 2. klasse)

1,2,3 KAPOWPIGERNE….Er for dig der elsker at have det sjovt. Vi skal grine, vi skal snurre rundt, vi skal vende på hovedet, vi skal klatre op, vi skal kravle ned, vi skal balancere, vi skal lave fællesskaber, vi skal hoppe på trampoliner, vi skal svømme i pomfritter, vi skal løbe hurtigt, vi skal høre høj musik, vi skal have ens dragter på, vi skal stå i bro, vi skal lære at flyve, vi skal bygge huler, vi skal ha’ store muskler, vi skal gå i spagat, vi skal synge fødselsdagssange, vi skal springe elastikspring, vi skal optræde, vi skal udtrykke, vi skal strække armene, vi skal ligge på ryggen og puste ud, vi skal lege, og vi skal være sammen om at gøre det hele.

Første træning uge 36.

Lørdage kl. 10.00 – 11.25, Præstø Multicenter – springhal

Instruktører: Brian, Leila, Valdemar, Ida, Josephine, Karl

Kontingent: 1.180 kr. (inkl. dragt og holdfoto)

MGP Dans med afsluttende yoga/afspænding
(0. - 4. klasse)

På MGP Dans lærer børnene en masse sjove og cool dansetrin, ligesom børnene fra MGP i fjernsynet. Til MGP Dans garanterer vi en underholdende, sjov og lærerig dansetime, hvor børnenes naturlige danseglæde udvikles ved hjælp af rytmik, leg og dans. Vi øver serier, så børnenes danseglæde kommer til udtryk i en stemningsfuld optræden sammen. Vi slutter altid timen med nogle yogaøvelser og lidt hyggelig afspænding.

Første træning uge 36.

Onsdage kl. 16.30- 17.40, Præstø Multicenter – dansesal

Instruktører: Jacobina, Trine, Sille

Kontingent: 945 kr. (inkl. dragt og holdfoto)

Ropeskipping/sjipning (fra 1. klasse)

På ropeskipping tager vi den klassiske frikvarters-sjipning til et højere niveau, når vi sjipper i både dobbelt dutch, langt tov, enkelttove og meget mere. Vi lærer en masse seje tricks og har det samtidig rigtig sjovt. Sjipning er en sport, hvor man træner kondition, koordinering, og hvor man med sikkerhed får pulsen op. Der er plads til sjov og kreativitet, når vi bruger sjippetovet på forskellige måder og udfordrer motorikken. Holdet er både for drenge og piger fra 1. klasse.

Første træning i uge 36.

Torsdage kl. 17.30 – 18.45, Præstø Skole – gymnastiksalene

Instruktører: Charlotte, Anne Sofie, Andrea, Freja, Liva N., Emilia, Dagmar, Nora 

Kontingent: 995 kr. (inkl. t-shirt og holdfoto)

PSB - Præstø Super Boys (4. - 9. klasse)

PSB er drengegymnastik og spring på den sjove måde. Vi giver den fuld gas med masser af spring til fed musik. Kom og vær med – her er plads til alle drenge. Det vigtigste er, at du har lysten til at være med, så sørger vi for at du lærer en masse gymnastik og spring på det niveau, der passer til dig – uanset om du er ny i gymnastikkens verden eller allerede nu er en super dygtig gymnast. Præstø Super Boys er Sydsjællands fedeste drengehold.

Vores træning foregår i springhallen i Præstø Multicenter, og hvis det er muligt vil vi en gang imellem tage til DGI Husets Spring- og bevægelsescenter i Vordingborg. 

Første træning uge 36.

Onsdage kl. 17.30 – 19.25, Præstø Multicenter – springhal

Instruktører: Palle, Robert, Henrik

Kontingent: 1.295 kr. (incl. t-shirt og holdfoto)

PowerGirls spring & rytme (3. - 5. klasse)

Er du en pige i 3.-5. klasse med masser af power og lyst til gymnastik? Så er PowerGirls lige noget for dig! Hos os er der plads til alle – uanset niveau og erfaring. Du kan vælge, om du vil fokusere mest på dans og rytme, eller om du vil være springer.

Som rytmer arbejder vi med teknik og koreografier inden for klassisk rytmisk gymnastik kombineret med dans. Vi bevæger os til fed musik og lærer at udtrykke os gennem kroppen – alt imens vi har det sjovt og griner sammen.

Som springer træner vi alt fra håndstand, ruller og vejrmøller til flik-flak, kraftspring, forlæns salto og begyndende skruer. Vi niveaudeler, så du bliver udfordret på dit eget niveau.

Uanset hvad du vælger, skal vi alle arbejde med rytme, serier og bevægelse til den hotteste musik – så der bliver gang i både hofter, arme og hop! Du får ikke bare en masse fede oplevelser, men også nye gymnastikveninder og smil på læben hver eneste tirsdag.

Første træning i uge 36.

Tirsdage kl. 16.30 – 17.55, Præstø Multicenter – springhal/hallen 

Instruktører: Sebastian, Johanne, Emil, Rebecca, Leila, Alma

Kontingent: 1.430 kr. (incl. dragt og holdfoto)

TDS - Teen Dance & Spring (piger fra 6. klasse)

Det er NU – DU skal slå til for at få de bedste to timer hver eneste tirsdag aften med en masse andre piger, som elsker at lave gymnastik. Er du mest til at mærke adrenalinen, når du sætter af i trampolinen, eller springe med fuld fart ned af banen? Eller er det mere dig, at udtrykke dig kunstnerisk til musik? Her rummer vi begge dele.

Som rytmer arbejder du med alt fra moderne dans, hiphop, disco til den mere klassiske rytme. Er du mere til flik-flak og salto, så vil du som springer dygtiggøre dig i det fantastiske springcenter, som rummer alt lige fra en pomfritgrav til stortrampoliner og meget mere.

Der være en redskabsserie, som springere har mulighed for at i. Som noget nyt i denne sæson vil der være et tema ”Flammer”. Lyder dette som noget for DIG?! Så tøv ikke med at tilmelde dig. Vi garanterer sved på panden, smil på læben og et hjerteligt fællesskab – alt sammen mens DU udvikler dig.

Første træning i uge 36.

Tirsdage kl. 18.00 – 19.55, Præstø Multicenter – springhal/hallen

Instruktører: Johanne, Josefine, Katrine, Sebastian, Emil, Christian, Rebecca, Alma

Kontingent: 2.195 kr. (incl. dragt, holdtøj og holdfoto)

Team Generation / Far & søn (fra 5 år)

NYT i sæson 2026/27
Vi skal hygge i springcenteret! Far & søn – høj musik, fuld fart og masser af muskler – kombineret med kæmpe smil og grin i halvanden time… og nogle gange pizza til sidst. På holdet handler det om fællesskab. Vi bygger stærke bånd mellem far og søn – og et endnu stærkere fællesskab mellem alle på holdet. Om det er en kolbøtte (forlænsrulle), vi skal lære, eller triple saltoer med skruer, så er der ingen begrænsninger. Det er helt ligegyldigt, hvad du kan i forvejen – vi er her for at have det sjovt, og der er plads til alle uanset niveau. Vi leger os gennem alt fra grundmotorik til vilde spring – altid med fokus på bevægelse, grin og gode oplevelser sammen.

Første træning uge 36.

Fredage kl. 17.00 – 18.30, Præstø Multicenter, Sprinsalen 

Instruktør: Lars

Kontingent: 950 kr. (inkl. t-shirt og til 1 forældre samt holdfoto)

UPS Aspirant - Udtaget Pige Springere (fra 3. - 8. klasse)

For piger i 3.–8. klasse, der vil tage deres spring til næste niveau.
Drømmer du om at komme på UPS Talent og deltage i tumblingkonkurrencer? Så er UPS Aspirant det perfekte sted at starte! 

Som noget nyt, træner holdet to gange om ugen. 

På holdet arbejder vi målrettet med baglæns banespring, teknik og styrke – alt sammen for at gøre dig klar til en mulig udtagelse til UPS Talent. Træningen er seriøs, men der er også masser af grin, fællesskab og motivation undervejs. 

For at være med på holdet skal du kunne: 

  • Lave et sikkert araber-spring
  • Lave en flikflak med let modtagning
  • Have god kropskontrol og lyst til at arbejde med rettelser og feedback 

Sæsonstart: 27. august 2026
Obligatorisk udtagelse: 7. september 2026

Der er et begrænset antal pladser på holdet. Det er ikke længere et krav at gå på et andet springhold i foreningen – men vi anbefaler det. 

Vi forventer, at du deltager aktivt i både opvarmning, fælles træning og frie spring. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære og udvikle dig – resten hjælper vi dig med. 

Bliver du klar i løbet af sæsonen, er der mulighed for at deltage i udvalgte tumblingkonkurrencer. 

UPS Aspirant er dit springbræt til næste niveau – og en oplagt mulighed for at finde ud af, om konkurrencetumbling er noget for dig. Her får du de bedste forudsætninger for at udvikle dig og måske tage næste skridt mod Talent-holdet. 

Der må påregnes udgift til dragt. Holdtrøje er frivillig. 

Livet skal leves forlæns – men springes baglæns! 

Mandage kl. 16.30 – 18.25, Præstø Multicenter – springhal
Torsdag kl. 17.45 – 19.15, Præstø Multicenter – springhal 

Instruktører: Mike, Bethina, Mynthe, Aksel, Leila 

Kontingent: 2.310 kr. (inkl. holdfoto) 

Fleksibel betaling – masser af træning for pengene
Kontingentet kan betales enten samlet eller i to rater: 1. rate ved sæsonstart og 2. rate senest 1. december.

Følg UPS på Instagram

UPS Talent - Tumbling for piger (fra 4. - 9. klasse)

UPS Talent er for dig, der elsker baglæns banespring og vil tage dit niveau til det næste step. Vi træner målrettet med teknik, styrke og tumbling på airtrack – og deltager i ca. 6 konkurrencer i løbet af sæsonen. 

Vi træner to gange om ugen i et seriøst, men motiverende miljø, hvor der er fokus på både udvikling og fællesskab. 

For at gå på holdet forventer vi, at du: 

  • Elsker at tumble og giver den gas til hver træning
  • Deltager aktivt i opvarmning og træning
  • Kan lave 3 flikflak i træk med let modtagning til udtagelsen 

Sæsonstart: 27. august 2026
Obligatorisk udtagelse: 7. september 2026. 

Selvom du har niveauet, er der ikke garanti for en plads – der er nemlig et max antal deltagere. Er du tæt på niveauet? Så mød op fra sæsonstart – vi hjælper dig med at blive klar til udtagelsen. 

I løbet af sæsonen vil der være ekstra træninger med ekstra fokus på teknik og flere spring. 

Der må påregnes udgifter til:

  • Konkurrence licens (GymDanmark)
  • Konkurrencer og transport
  • Obligatorisk dragt og holdtrøje 

Livet skal leves forlæns – men springes baglæns! 

Mandage kl. 18.30 – 20.25, Præstø Multicenter – springhal
Torsdage kl. 18.45 – 20.45, Præstø Multicenter – springhal

Instruktører: Mike, Bethina, Kamilla, Jakob

Kontingent: 2.570 kr. (inkl. holdfoto) 

Fleksibel betaling – masser af træning for pengene
Kontingentet kan betales enten samlet eller i to rater: 1. rate ved sæsonstart og 2. rate senest 1. december.

Følg UPS på Instagram