Gymnastikforeningen Præstø Fjord

Politikker

Gymnastikforeningen Præstø Fjords politikker

Børneattest og samværspolitik

Som et middel til at forebygge seksuelle krænkelser og overgreb mod børn i idrætsforeninger kræver lovgivningen, at foreninger indhenter børneattester ved nyansættelser af instruktører og andre med lederansvar overfor børn og unge under 15 år. Det omfatter personer, der via deres arbejdsopgaver færdes fast på steder, hvor der er børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børnene.

Alle som er ansat eller tilknyttet Gymnastikforeningen Præstø Fjord, og som arbejder med børn under 15. år, skal derfor ved ansættelser og herefter hvert år give samtykke til at Gymnastikforeningen Præstø Fjord indhenter en børneattest. I forbindelse med længerevarende fravær fra foreningen skal der indhentes en ny børneattest ved genansættelse.

Børneattester opbevares af foreningens formand.

Rusmiddel politik

Alkohol
Gymnastikforeningen Præstø Fjord’s holdning er, at der ikke forekommer alkohol ifm. træning og arrangementer. Dog accepteres ”3. halvleg” efter træning med øl/vin i omklædningsrummet, så længe alle er +18 år, og det foregår i god ro og orden.

Snus

Gymnastikforeningen Præstø Fjord’s holdning er, at der ikke forekommer snus ifm. træning og arrangementer.

Rygning

Der må ikke ryges i lokaler, hvor Gymnastikforeningen Præstø Fjord træner, og vi henstiller til, at der ikke ryges umiddelbart i sammenhæng med aktiviteter i tilknytning til foreningen, og ikke i forbindelse med samvær med børn og unge.

Euforiserende stoffer

Gymnastikforeningen Præstø Fjord accepterer på ingen måde, at gymnaster, instruktører og andre med tilknytning til foreningen indtager eller er påvirket af euforiserende stoffer ved træning eller foreningens arrangementer, jf. gældende lovgivning.

Privatlivspolitik
Behandling af personoplysninger er både i din og i vores interesse med henblik på, at vi enten kan levere den service du tilmelder dig, eller for at vi overholder lovgivningen.

De dataansvarlige er
Gymnastikforeningen Præstø Fjord
Lindevej 26

4720 Præstø
CVR: 31721237

Vi kan behandle dine personoplysninger til at:

Administrere hold, dine medlemskaber og alle services relateret til denne organisation, herunder også dine forskellige roller såsom deltager, instruktør eller bestyrelsesmedlem.

Aktivere din brug af de tjenester tilgængelige på vores hjemmeside.

Levere tjenester du har købt via hjemmesiden.

I det tilfælde du har accepteret, at vi sender dig nyhedsbreve, generel og kommerciel kommunikation om vores tjeneste, behandler vi dine oplysninger til det formål.

Sende dig e-mail beskeder som f.eks. advisering om tilmeldelser, kvitteringer, bookinger, samt nyhedsbreve som du til enhver tid kan framelde.