Instruktørinformation

Til instruktører, hjælpere og føl i GPF
 
Nedenfor og via oversigten til venste her på siden finder du relevante informationer samt links til forskellig inspiration.
 
Vigtige datoer:
27. september Netværksmøde for fitnessinstruktører – mødet holdes i Multicenteret
28. september Frivillig Fredag i Vordingborg Kommune
6. - 7. oktober Inspirationskursus i Herning
28. oktober Bedsteforældredag 
16. november Dag/Nat
24. november Fri tons - kl. 12-14.30
30. marts Opvisning
 
Vi er rigtig glade for at du har valgt at være instruktør i GPF
 
Som instruktør i GPF får du:
- Omkostningsgodtgørelse
- Gratis deltagelse på alle foreningens hold
- Medlemmer af din husstand (ægtefælle og børn) kan deltage på foreningens hold for 250 kr.
- Sommer kontingent er kun gratis for sommerinstruktører og deres børn
- Instruktørtøj (trøje og t-shirt)
- Alle de relevante kurser du har lyst til
- Mulighed for vejledning på holdet af erfaren DGI-instruktør/vejleder
- Instruktørsamlinger, julefrokost m.m.
- Os så naturligvis masse vis af gode oplevelser sammen med vores medlemmer ude på holdene 😉

Forventninger til dig som instruktør:
Som forening har vi også forventning til dig som instruktør. Når du har sagt JA til at være instruktør i GPF forventer vi:
- At du møder i god til inden træning og deltager aktivt i træningen
- At du giver dine medinstruktører besked i så god tid som muligt hvis du er forhindret i at komme til en træning
- At du deltager i instruktørmøderne
- At du deltager aktivt i vores opvisning – også ved klargøring og oprydning
- At du husker at svare på mails og melder til/fra når dette er nødvendigt

HUSK HUSK HUSK:
Du er ROLLEMODEL for alle vores medlemmer – Dvs. ingen mobilsnak, alkohol, rygning, snus osv. i forbindelse med træning og andre aktiviteter sammen med vores medlemmer.
Dog er ”3. halvleg” efter træning med øl/vin i omklædningsrummet OK, så længe alle er +18 år og det foregår i ”God ro og orden”
 
 
Gymnastikforeningen Præstø Fjord | CVR: 31721237