Som en forening er vi drevet af frivillige kræfter i form af instruktører og bestyrelsesmedlemmer - men i den grad også af ekstra hænder. Jo flere hænder, jo federe forening og aktiviteter har vi mulighed for at skabe.
Vi har derfor sat ekstra fokus på, at styrke "GPF-holdet" ved at sende vores formand, en forældre til gymnast, en instruktør og vores nye frivilligkoordinator, John, på DGI's Frivillighedsuddannelse.
Med de mange gode input til hvordan vi skaber den bedste forening at være frivillig i, vil medlemmer og forældre til vores gymnaster møde John, når han kommer rundt til en snak.
Vil du være med?
Du kan også selv tage først skridt og melde dig ind i vores facebookgruppe "GPF Frivillig". Det er ganske uforpligtende – det eneste der sker er, at du er med i gruppen af frivillige som kan byde ind på de opgaver vi efterspørger hjælp til i gruppen.